Miks og match dine kjoler til alle hverdagens begivenheder
Der er ikke noget, der er så skønt som at finde frem en kjole fra Copenhagen Muse, der bare sidder lige præcis, som den skal. Den smyger sig om kroppen på den helt rigtige måde, og den giver den helt rigtige fornemmelse af kvindelighed, power og ynde.
Én ting er dog at finde frem til den kjole, noget andet er, at den kjole kan bruges igen og igen til alle de begivenheder, som den normale hverdag byder på. Det handler bare om at mikse og matche den på alverdens måder.
De få vigtige tricks
For en kjole er nemlig ikke kun en item, der skal findes frem til mere sociale og fine arrangementer, hvor man virkelig gør noget ud af sig selv. En kjole kan med fordel dresses både op og ned, således den kan bruges til alt fra fest til en almindelig hverdagssituation.
For dig handler det bare om at kende til de få tricks. Det hele har at gøre med de items, du sammensætter din kjole med.
Sådan pifter du din kjole op til fest
Du kan pifte en kjole op ved at mikse den med et par høje sko og nogle større accessoires. Det kan for eksempel være funklende smykker. Prøv dig også frem med opsat hår og mere make-up, og straks vil du føle, at du er klar til enhver fest.
Smid også den fine, lille taske over skulderen og tag den tynde bluse eller blazer med, til når mørket falder på.
Sådan toner du din kjole ned til hverdagen
Når kjolen i stedet skal tones lidt ned, så sæt den udover et par jeans for at få et mere råt look, eller bær en T-shirt under de tynde stropper og oplev et mere afslappet look. Miks også med et par flade sko og eventuelt en rygsæk.